Torsdag d. 9/11

Arbejde med OK opgaver

Mine konkrete opgaver bestod i at opdatere content på “videns” sider fra www.ok.dk. OK har gennemgået en opdatering af deres website med bl.a. opdateret visuel identitet. Her har jeg arbejdet med 2 sider, hvor både det visuelle indtryk samt det content der var på siderne var i trit med deres andre artikler. Dette krævede at jeg satte mig ind i de konkrete emner som artiklerne omhandlede. Siderne manglede hierarki og struktur, og kunne med fordel have gavn af brug af H2’er for både søgemaskine læsning. Min fremgangsmåde til mine første opgaver, var bl.a. at kigge på hvad konkurrenter som lå højere i det organiske søgeresultat besvarede i deres artikler omkring samme emne. Derudover anvendte jeg Googles relaterede søgninger samt PAA (people also ask), for at få et indblik i hvad er det brugerne er interesserede, når man er på udkig efter information omkring dette emne.

Her oprettede jeg et docs og forsøgte at oprette en struktur over hvad der skulle bevares i artiklerne, samt hvad der skulle tilføjes, samt hvordan indholdet skulle sættes op. Her gjorde jeg brug af H2’ere. Hvis nogle af OK’s andre artikler allerede havde et grafisk element eller info-boks, som præcist besvarede de spørgsmål jeg gerne vil besvare på min side, så anvendte jeg samme element og genbrugte det.

Dette gjorde jeg på begge artikler, og dagen efter vil jeg gennemgå mit arbejde med min vejleder, hvor han vil give mig feedback.

Refyne koncept

Over middag skulle vi til oplæg/møde med en af stifterne af Refyne, som fortalte om bureaubranchen generelt og hvorfor han besluttede sig for at starte bureauet op tilbage i 2020. Bureaubranchen har ry for at have et lidt “plettet” omdømme. Flere store bureauer opretter store bindende aftaler for deres kunder, hvor man månedligt sender den samme faktura afsted til sin kunde – uanset om man har arbejdet det antal timer som kunden har betalt for. Meget af dette var ny viden for mig, og man vil som stifter af sit eget bureau formentlig altid gerne tale godt om sig selv. Men måden Refyne gerne vil adskille sig fra andre store bureauer, er ved at afregne for minuttet, max 1 måneds binding, og kunderne afgør selv hvor meget de betaler baseret på kundetilfredshed. Dette betyder, ifølge stifter af Refyne, at ferieperioder er de travleste for dem, da færre arbejdstimer betyder mindre fakturering, og der skal derfor løbes ekstra stærkt. Derudover betaler kunderne også kun den timeløn, som stemmer overens med hvem der har lavet opgaven. Om du er studiemedhjælper, analyst, consultant eller senior får du en højere timeløn. Måden dette kan have betydning i praksis for en kunde er, at en opgave, som sagtens kan løses af en studentermedhjælper vil koste langt mindre for en kunde end hvis en senior skulle lave opgaven. Dermed oplever kunderne, som kommer fra andre bureauer, at de får mere for deres penge. Det kan også have den fordel, at en studentermedhjælper kan arbejde 3 gange så lang tid sammenlignet med en senior, og arbejder derfor ikke under ligeså meget pres.

Meget af dette er ny viden for mig, og jeg havde ikke disse forestillinger om bureaubranchen på forhånd. Dette betød ikke at chefen og stifteren ikke kunne anbefale andre bureauer, men at i Refyne drev de forretning på en anden måde.

Jeg har bl.a. et læringsmål som lyder: Jeg vil gerne lære, hvordan man registrerer og vurderer tidsforbrug på opgaver for at få indsigt i projektets omkostninger og tidsstyring.

Dermed kan jeg stærkt formode at jeg kommer til at arbejde med tidsregistrering i mine kommende opgaver, da Refyne netop er meget præcise med deres tidsstyring og hvor de fakturere deres kunder for.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *