Første dag
Opstart i praktik mandag d. 6/1. Starter dagen ud med at møde teamet, henover fælles morgenmad. Introduktion af alle omkring bordet, og jeg præsenterer mig selv. Positivt indtryk af teamet – god atmosfære med plads til sjov.
Jeg har fået tildelt egen arbejdsplads med computer. Er blevet logget på systemet med egen bruger og kode. Yderligere fået adgang til “Slack”, hvor jeg har adgang til fælles beskeder og informationer blandt alle ansatte i virksomheden.
Møde med SEO teamet
Om formiddagen skulle vi holde møde med alle fra SEO teamet – Joakim (min primære vejleder), Kenneth, Jens og Thomas fra København afdelingen. Her fik jeg et indblik i hvilke kompetencer de hver besidder, når jeg skal bruge hjælp senere til en opgave. Det var spændende at høre, om de mange forskellige hjørner af SEO man kan komme rundt om, og hvor komplekst og dybt arbejdet i virkeligheden er. Det er en mere kompleks størrelse end, hvad jeg har arbejdet med på studiet, og de arbejder med en meget datadrevet tilgang. Der er programmer og arbejdsgange som jeg uden tvivl skal lære og vænne mig til. Jeg er sikker på at jeg nok skal blive udfordret, men jeg er motiveret for at komme i gang.
SEO møde v. Kenneth
I løbet af første uge skal vi introduceres til de forskellige afdelinger i bureauet. I dag skulle jeg og den anden praktikant til SEO “lynkursus” ved en af SEO konsulenterne, Kenneth. Nogle af emnerne havde jeg hørt fra studiet før – søgeordsanalyse, søgeintention, teknisk SEO og content. Men at få et indblik i hvilke værktøjer de bruger i deres daglige arbejdsgang var meget interessant. At man kan tracke og måle resultaterne af ens SEO indsats og finde ud af hvad der virker og ikke gør – dette synes jeg er interessant, og jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med de værktøjer.
“Buddy-time”
I første uge er der indlagt såkaldt buddy-time, hvor jeg er blevet tildelt en person, hvor jeg kan dele tanker og refleksioner med, og som skal sørge for at min praktik bliver en succes for begge parter. Med en masse indtryk fra første dag, var der rig mulighed for at dele nogle af mine tanker. Mit indtryk er meget positivt, og jeg er blevet super godt i mod af alle fra afdelingen. Jeg er godt træt efter mange indtryk og informationer, men jeg er overbevist om at jeg nok skal få et lærerigt og bidragende praktikforløb, da jeg har nogle meget flinke og kompetente folk omkring mig.
Leave a Reply